Høst prioritet
Meta-analyser, systematiske reviews, randomiserede studier og klare kliniske retningslinjer.
Metode
Sådan vurderes evidens, kilder og påstande
Et redaktionelt sundhedssite må vise sin metode. Her beskrives hvordan indhold vælges, hvordan styrken i evidens bedommes, og hvorfor ikke alle trends fortjener samme plads.
Sådan vælges emner
Emner udvælges i krydsfeltet mellem læserbehov, klinisk relevans og dokumenterbar interesse. Det betyder, at siden både dækker de store forklaringssporgsmål og de emner, hvor læseren har brug for nøgtern vejledning før en beslutning.
Et emne kommer ikke med, bare fordi det er viralt. Det kommer med, hvis det er vigtigt for læseren at forstå det korrekt.
Evidenshierarki
Mellemprioritet
Kohortestudier, veludførte interventionsstudier og konsistente biomarkorserier.
Lavere prioritet
Dyremodeller, celledata og mekanistiske hypoteser, som kun bruges med tydelige forbehold.
Redaktionel proces
- Emneklynge og læserbehov defineres før teksten skrives.
- Kildescreening starter i databaser og autoritative institutioner, ikke i trendmedier.
- Påstande graderes efter evidensstyrke og klinisk anvendelighed.
- Hver artikel forsynes med disclaimer, FAQ og kildeafsnit.
- Indhold revideres, hvis nye data ændrer den rimelige tolkning.
Hvad siden ikke gør
- Siden lover ikke mirakelkure, hacks eller hurtige genveje til lang levetid.
- Siden oversætter ikke ukritisk dyrestudier til menneskelige anbefalinger.
- Siden skjuler ikke usikkerhed, bivirkninger eller kommercielle interesser.
Opdateringer og korrektioner
Medicinsk indhold bliver gammelt hurtigere end mange tror. Derfor bør artikler om diagnostik, medicin og tilskud opdateres løbende, og dato for sidste revision bør være synlig på siden.
Hvis nye studier klart svækker eller styrker et tidligere standpunkt, bør teksten justeres i stedet for at blive stående som et arkiv af gamle antagelser.